Køb for 200,00 DKK mere og få gratis fragt.

HISTORIEN OM KRAES BABYBAD

Vores lille piges sensitive hud og et råd fra oldtiden skulle vise sig at være starten på KRAES babybad.

 

Vi er utroligt glade for at have en rask, rørig, og livsglad pige. En lille sød trold der bare fortærer livet, og glæder sig til hver eneste morgen hun vågner. Hun er et snakkechatol, en spørge-Jørgen, og nogle gange en lille skurk med en ræv bag øret :)

 

Når vi hører om alvorlig sygdom hos børn, bliver vi skidt til mode, men føler os samtidig taknemmelige over at vi (knock on wood) langt hen af vejen har et raskt barn. Nu vokser træerne jo desværre sjældent ind i himlen, og vi måtte fra et tidligt tidspunkt acceptere at vores datter har en sensitiv og let irritabel hud.

 

Fra fødslen døjede hun med tørre hudområder på kroppen, børneeksem på albuerne, og i perioder en slem nældefeber. Når et angreb satte ind, udviklede nældefeberen sig på få timer fra let rødmen, til store plamager på det meste af kroppen…herefter vidste vi, at det ville blive en hård nat for den lille. Lægens råd hed binyrebarkhormon, men vi var ikke meget for at indsmøre store dele af hendes lille krop i hormonsalve mindst en gang om ugen…Kunne vi dog ikke finde et naturligt alternativ?

 

Bemærkelsesmæssigt mange småbørn har problemer med huden, hvilket de dog for det meste vokser fra. Det er en selvfølge, at man lader sit barn teste for allergier for at finde kimen, men i mange tilfælde vil hudproblemer ikke kunne tilskrives en enkeltstående årsag. I mellemtiden prøver vi alt, mens vi vrider vores hjerne for at finde en løsning...barnet lider jo stadig.

 

Vi begyndte at lave research om den kemi, som vores børn idag ofte er udsat for, f.eks via kosten, i miljøet og i hudplejeprodukter. Fandtes der et alternativ til (udtørrende) sæbe?. Hvordan kunne vi lindre den irriterede hud? og ikke mindst, hvordan ville vi bedst kunne forebygge tilbagefald?

 

I vores research stødte vi på et råd mod kløe – havre. Igennem historien er havre beskrevet som et anerkendt middel mod kløe, men ikke nok med det, havren skulle også have egenskaber til at rense, fugte og beskytte huden. Med en vis skepsis begyndte vi at tilsætte havre til badevandet, og straks kunne vi se en lindrende effekt. Det første vi lagde mærke til var at huden føltes blødere og fugtigere efter et bad, og at kløen tydeligvis blev reduceret. Over det næste år forsøgte vi os med at tilsætte andre naturlige ingredienser, for at finde den optimale formula til at lindre, fugte, rense, samt forebygge.

 

Idag er vores datter 4 år gammel, og til trods for at vi har lokaliseret og fjernet nogle af de dagligdags-allergener som hun reagerer på, så har vi stadig en pige med sensitiv hud. Modsat tidligere har vi nu et redskab til at lindre en reaktion, så hun ikke skal ligge en hel nat med kløe, når et angreb rammer.

 

Vores datters hudproblemer blev startskudet på udviklingen af KRAES babybad – et naturligt og plejende alternativ til sæbe, uden allergener! Det er yderst berrigende når vi får tilbagemeldinger fra andre forældre, som oplever den samme lindrende effekt, som vores datter idag nyder godt af.   

 

Læs mere om KRAES babybad her :

Havre & kokos

Havre & dødehavssalt

 

Mange hilsner

 

Mette Langberg

(Indehaver)

 

KRAES babybad

Hvis du fortsætter med dit besøg på vores webshop, accepterer du vores brug af cookies