Her kan du måske finde svar på nogle af dine spørgsmål vedr. KRAES’ produkter. Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at anvende feltet nederst på siden.

Bærer KRAES' produkter Astma-Allergimærket?

Nej. Selvom vores produkter lever op til alle retningslinjer for at kunne bære allergimærket, har vi pga. en høj omkostning for benyttelse valgt at undlade at anvende “Den Blå Krans”. Det er vigtigt for os at kunne producere til en så lav pris for forbrugeren som muligt.

Bruger KRAES økologiske ingredienser?

KRAES bruger altid økologiske ingredienser, når det kan lade sig gøre. Først og fremmest lægger vi vægt på, at vores ingredienser er rene og naturlige. Flere af vores ingredienser er på nuværende tidspunkt økologiske. Dødehavssaltet er certificeret til økologisk brug, hvilket betyder, at det er 100% naturligt og ikke indeholder tilsætningsstoffer som f.eks. anti-klumpningsmiddel. Se på de enkle produkters ingrediensliste, hvor detaljerne er nøjere udspecificerede.

Hvorfor danner badepulveret nogle gange klumper?

Der kan forekomme klumper i produktet. Det skyldes, at vi ikke tilsætter antiklumpningsmiddel i KRAES’ produkter. Vi ønsker, at produkterne skal være så naturlige som muligt. Husk altid at opløse pulveret under rindende (og albue-varmt) vand. Knus eventuelle klumper med fingrene.

Er der sæbe i produkterne?

KRAES babybad er et naturligt alternativ til (udtørrende) sæbe. Der er ingen syntetiske overfladeaktiver i vores produkter. KRAES babybad indeholder naturlige saponiner, også kaldet sæbeurt, og de er mildt rensende.

Hvad er KRAES babybad?

KRAES babybad er udviklet med fokus på at pleje, lindre, forebygge og rense den sensitive baby/børnehud – uden nogen form for syntetisk kemi. 

De bærende ingredienser i KRAES babybad har dokumenteret helende/lindrende effekt på følgende hudlidelser/irritationer:

  • allergiske reaktioner
  • eksem
  • tør hud
  • udslæt
  • nældefeber
  • reaktion på insektbid
  • skoldkopper
  • brændenælde-reaktion
  • solskoldning
  • bleudslæt
  • psoriasis
Hvad gør man, når man ikke har karbad?

Opløs 1 skeful (ske vedlagt) havrebad i en lille skål med varmt vand. Smør blandingen på de ramte hudområder, og lad det sidde i ca. 10 minutter. Brus derefter let over med vand, og dup tør med et blødt håndklæde.Husk at smøre huden med et plejeprodukt indenfor 3 minutter efter badet for at holde på fugten.

Hvor "rene" er jeres produkter?

KRAES’ produkter er 100% naturlige produkter og er ikke tilsat nogen form for syntetisk kemi. F.eks. indeholder vores produkter ikke konserveringsmidler.

Hvor ofte må KRAES babybad bruges?

KRAES babybad har gennemgået en sikkerhedsvurdering, og I kan, med ro i sindet, benytte badet dagligt, ugentligt eller efter behov. Du kan tilføje KRAES babybad til badet op til to gange dagligt, hvis hudirritationen giver meget kløe.

Vi anbefaler dog, at du i babyens tre første levemåneder udelukkende anvender lunkent vand, såfremt babyen ingen hudgener har.

Hvordan bruges KRAES babybad?

Tilsæt de angivne skefulde pulver (ske vedlagt) under løbende vand i babybadekarret, og opløs eventuelle klumper med fingrene. Lad din baby bade i ca. 10 minutter/større børn i 15-20 minutter. Hav et godt tag i din baby, da både baby og bad kan være glatte. Efterskyl ikke med vand, da KRAES babybad har en beskyttende effekt. Dup babyen tør med blødt håndklæde. Din babys sikkerhed: KRAES babybad er kun til udvortes brug. Forværres din babys hudirritation; stop brugen af produktet.

Hvorfor er babyhuden mere udsat for hudproblemer?

Op mod 30% af alle børn oplever hudirritation i forskellige variationer og intensitet, men de fleste børn vokser fra deres hudproblemer igen.

Babyhuden ejer endnu ikke den optimale bakterieflora til at beskytte mod mikroorganismer, hvorfor babyer kan have tendens til tør hud, kløe og andre hudirritationer. Ved tør hud, kløe, eller anden irritation kan KRAES babybad anbefales, da produktet er 100% naturligt og netop udviklet med henblik på forebyggelse og lindring af hudproblemer hos babyer/børn.

Hvorfor er pulveret svært at opløse i badevandet?

Hvis du oplever, at KRAES babybad er svært at opløse i vandet, så kan løsningen måske findes her:

  1.  KRAES babybad skal opløses i albue-varmt vand.
  2. Det opløses allerbedst i rindende vand. Dvs. tilsæt pulveret på samme tidspunkt, som du starter med at hælde vandet i babybadekarret.
  3. Bruger du en bruser til at fylde badekarret med, så brug vandstrålerne til at ‘knuse’ eventuelle klumper.
  4. Klumper opløses nemt mellem fingrerne.

Tilsætter du KRAES babybad efter, at babybadekarret er fyldt op med vand, så vil du højest sandsynligt finde det svært at opløse.

Hvorfor skal man ikke skylle babyens krop efter med vand?

KRAES babybad efterlader en naturlig beskyttende barriere på huden i form af olier. Skyller du huden efter med vand, skyller du samtidig en del af disse olier af. KRAES babybad bidrager med at opretholde fugtigheden i huden, så den ikke bliver tør og kløende.

Kan voksne bruge KRAES babybad?

Ja, naturligvis. Vær dog opmærksom på at opløse lidt mere pulver end i et babybadekar. Vi anbefaler ca. 6 skefulde (ske vedlagt) i et almindeligt badekar.

Svier jeres produkt med dødehavssalt?

Hvis du har et barn med eksempelvis børneeksem, så anbefaler vi, at du ikke bruger KRAES babybad med dødehavssalt, mens eksemen er i udbrud. KRAES babybad med dødehavssalt kan svie i åbne sår, hvorfor det er bedst at vente, indtil sårene har lukket sig.

Baby Balm "gryner" - hvorfor?

Sheasmør har så mange fantastiske egenskaber, men netop denne ingrediens er også meget følsom overfor f.eks. temperatur. Det sker desværre, at sheasmør “gryner” – også kaldet “krystalisering”. Dette er der dog ingen fare ved; produktet har stadig den samme kvalitet.

Er balm’en krystaliseret, så vil du mærke det som bittesmå knopper i balmen – når balmen opvarmes mellem hænderne, så smelter de igen.

Du kan lave et lille vandbad, hvori du kan opvarme balmen, og krystaliseringen vil forsvinde. Dette skal gøres ved langsom, svag opvarmning i en gryde (uden låg) med lidt vand. Vandet må ikke koge eller komme i produktet. Når balmen er smeltet, tager du den op, og derefter lader du den køle ned ved stuetemperatur.

Var der noget, du manglede svar på?

Nyt felt

Din oplevelse betyder meget for os, derfor benytter hjemmesiden sig af cookies. Mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk