Hormoner og hormonforstyrrende stoffer

Hormoner styrer flere af kroppens processer og er væsentlige for menneskers udvikling. Menneskets hormonbalance er ret påvirkelig af faktorer udefra, eksempelvis kemikalier, og det kan skade os og vores børn.

Hormoner er kemiske signalstoffer i kroppen. Hormoner produceres af nogle af vores organer, f.eks. binyrerne eller vores kønsorganer, og sendes rundt i kroppen via blodet og kommer på den måde hen til forskellige organer og sætter processer i gang. Nogle hormoner regulerer vores stofskifte og blodsukker, mens andre hormoner sætter vores vækst i gang og sørger for, at vi går i puberteten. Velkendte eksempler på hormoner er østrogen, testosteron, insulin og væksthormon.

Kroppens hormoner styres fra hjernen af kirtlerne hypothalamus og hypofysen. Hypofysen kan sende besked til de enkelte organer om, at kroppen enten har brug for eller er i underskud af et bestemt hormon og dermed få organet til at hæve eller sænke produktionen. Hypofysen får besked fra hypothalamyus, som er overordnet styrer flere af kroppens funktioner; udover hormoner styrer den kropstemperatur, tørst, sult, blodtryk, psykiske reaktioner mm.

Hormonniveauet i kroppen er altså ikke konstant og ændres som følge af eksempelvis infektion eller sygdom, men også udefrakommende faktorer såsom stress.

Ydre påvirkninger

Hormonsystemet er altså meget fintfølende, og når kroppen udsættes for stress eller kemisk påvirkning, kan det forstyrre hormonbalancen. Det kan ske på forskellige måder: Stofferne kan f.eks. få hormonproduktionen til at stige eller falde, de kan forstyrre signalerne, eller de kan påvirke nedbrydningen af celler, hvilket giver en kunstig koncentration af hormoner.

Hvor kommer stofferne, som forstyrrer vores hormonsystem, så fra? Det kan være fra naturlige hormoner eller naturlige kemikalier, f.eks. fra dyr eller planter, eller de kan stamme fra syntetiske hormoner og kemikalier, eksempelvis medicinskfremstillede produkter som p-piller, fra vores landbrug – og industriproduktion eller fra vores øvrige forbruger- og hudplejeprodukter.

Det er stadig uvist, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer påvirker vores sundhed. Stofferne er bl.a. under mistanke for at have betydning for fertiliteten eller for tidlig pubertet hos piger. Foreløbigt er det kun en mistanke, og det skyldes, at det ikke er testet direkte på mennesker, men dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer viser, at det kan give symptomer hos dyr.

Særlig børn og gravide er udsatte. Fosteret og senere det lille barn befinder sig i en udviklingsfase og er derfor følsomme overfor forstyrrelser i hormonbalancen.

Hvordan undgår du hormonforstyrrende stoffer?

Fordi hormonforstyrrende stoffer findes i naturen og vores omgivelser, kan vi altså ikke helt undgå dem. De fleste stoffer er vi kun udsat for i små mængder, og det burde ikke give sundhedsproblemer, men fordi vi bliver udsat fra flere forskellige kilder, og fordi vi ikke kender omfanget af sundhedsrisikoen, er det en god idé at mindske påvirkningen i dagligdagen ved at undgå uønsket kemi.

Det kan være svært at finde rundt i mængden af hudplejeprodukter og de forskellige mærkningsordninger, når du står i supermarkedet, i en helsekostbutik eller er i gang med at bestille på en webshop og har brug for et hurtigt overblik over indholdet i hudplejeprodukt. Her er der hjælp at hente fra en app; Kemiluppen er en gratis app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, som kan hjælpe dig med at undgå uønskede stoffer i hudplejeprodukter.

Bærer produktet Svanemærket, er det en garanti for, at produktet ikke indeholder stoffer fra EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer.

EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer

Kilder:

Videnskab.dk

Mst.dk

OM KRAES

Kemiluppen har vurderet vores baby-serie til den bedste kemi-bedømmelse, A-kolbe’, dvs. uden uønsket kemi.