Køb for 250,00 DKK mere og få gratis fragt.

Hvad er kolloid havre?

 

Kolloid havre er kort fortalt en ekstremt fintmalet havre, der fremstilles af hele havrekerner. Når den kolloide havre tilsættes badevandet, skabes der en mælkeagtig dispersion, der forhindrer havren i at falde til bunds i badekarret. Den kolloide havre føles som silke, og fugter, lindrer samt beskytter den sensitive hud.

 

Havrens egenskaber :

Havre indeholder en høj andel af naturlige aktive stoffer, såsom beta-glucan, avenanthramides, lipider/olier og proteiner.

 

Beta-glucan; KRAES babybad anvender en finsk havresort ved navn 'Peppi, der har et betydeligt højere indhold af beta-glucan end andre havre-sorter. Beta-glucan fugter og danner en beskyttende barriere på huden, uden at tilstoppe porerne.

 

Avenanthramides; er en unik gruppe af phenoler, der kun findes i havre. Phenolerne er ansvarlige for havrens anti-inflammatoriske, kløestillende og antihistamine egenskaber. De beskytter ligeledes huden mod produktion af frie radikaler (frie radikaler skader vores hud), samt lindrer rødme, og reducerer inflammation/hævelse.

 

Lipider/olier/proteiner; Normaliserer en ph-værdi i ubalance (reducerer kløe)

 

Saponiner ; er naturens egen “sæbe”, der fjerner skidt og døde hudceller fra porerne, samt efterlader huden med en silkeblød følelse. Ordet saponin stammer fra det latinske navn for sæbeurt Saponaria officinals.

 

Hvilke hudirritationer har havre en dokumenteret lindrende eller helende effekt på?

Den kemiske sammensætning af havre kan være nyttig til behandling af en lang række hudgener, såsom

 

  • tør hud

  • eksem

  • udslæt

  • solskoldning

  • nældefeber

  • reaktion på insektbid

  • skoldkopper

  • brændenælde-reaktion

 

 

Er der bivirkninger ved brug af havre?

Havre har en lang tradition for sikker brug i hudpleje. Der har dog været enkelte rapporteringer om overfølsomhed ved brug af havre, derfor bør du undgå havre i alle former, hvis du efter brug oplever rødme, irritation eller forværring af eksem.

Hvis du fortsætter med dit besøg på vores webshop, accepterer du vores brug af cookies